2 Findes der et lovbestemt formueretligt forhold mellem ægtefæller, og hvori består dette i så fald?

2.1. Beskriv venligst de generelle principper: Hvilke effekter er en del af formuefællesskabet? Hvilke effekter er en del af ægtefællernes private ejendom?

Ved ægteskabets indgåelse er ægtefællerne forpligtede til at vælge den formueordning, der skal være gældende. De kan vælge mellem formuefællesskab, tilvækstfællesskab og fuldstændigt særeje.

Hvis ægtefællerne ikke har valgt formueordning ved ægteskabets indgåelse eller gennem oprettelse af en ægtepagt, anses lovens regler om formuefællesskab for at gælde. I henhold til denne ordning anses den formue, som ægtefællerne har erhvervet under ægteskabet, for ægtefællernes fælleseje.
Ifølge reglerne for formuefællesskab anses følgende for særeje:

  • personlige ejendele (f.eks. tøj)
  • aktiver, som hver af ægtefællerne ejede forud for ægteskabet
  • aktiver erhvervet vederlagsfrit under ægteskabet (som f.eks. en gave eller arv)
  • aktiver, der er erhvervet i stedet for særeje.

Deling af fælleseje er alene muligt efter formuefællesskabets ophør (enten ved en af ægtefællernes død, ved skilsmisse eller ved indgåelse af en ægtepagt, hvor der aftales en anden formueordning).

Ved tilvækstfællesskab og fuldstændigt særeje er der ikke fællesejeaktiver.

(Lov om familieret i Estland)

2.2. Findes der lovmæssige principper for tilskrivning af ejendomsret?

Ved formuefællesskab anses formuegenstande for at være en del af ægtefællernes fælleseje, indtil andet bevises.

2.3. Bør ægtefællerne udarbejde en fortegnelse over aktiver? Hvis ja, hvornår og hvordan?

Der skal ikke oprettes en fortegnelse over aktiver ved fælleseje og fuldstændigt særeje, men dette bør ske ved tilvækstfællesskab (jf. 5.3).

2.4. Hvem har ansvaret for at forvalte aktiverne? Hvem har ret til at disponere over aktiverne? Må den ene ægtefælle sælge/forvalte aktiverne alene, eller er det nødvendigt med et samtykke fra den anden ægtefælle (f.eks. i tilfælde af salg af ægtefællernes bolig)? Hvilken virkning har et manglende samtykke på gyldigheden af en juridisk transaktion og på muligheden for at gøre indsigelse over for tredjepart?

Ved formuefællesskab udøver ægtefællerne de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til deres fælleseje, i fællesskab eller med samtykke fra den anden ægtefælle. Hvad angår dispositioner vedrørende løsøre eller en rettighed, der knytter sig til ægtefællernes fælleseje, antages den anden ægtefælles samtykke at foreligge (samtykke antages ikke at foreligge ved dispositioner over fast ejendom). En ægtefælle kan foretage dispositioner over fællesejet til opfyldelse af familiens daglige behov uden den anden ægtefælles samtykke.

En disposition over fælles fast ejendom uden samtykke fra den anden ægtefælle er ugyldig.

Ved tilvækstfællesskab er aktiver tilhørende en ægtefælle vedkommendes særeje, som kun den ægtefælle, der ejer aktivet, egenhændigt kan råde over (uden samtykke fra den anden ægtefælle), uanset om aktivet er erhvervet før eller under ægteskabet. Dispositioner vedrørende den bolig, der tjener som familiens bolig, eller som anvendes af den ægtefælle, der ikke ejer ejendommen, kræver dog sidstnævntes samtykke. Hvis en sådan disposition foretages uden samtykke fra den ægtefælle, der ikke ejer ejendommen, er den ugyldig.

Hver enkelt ægtefælle forvalter hver især sit særeje for egen regning.

Ved fuldstændigt særeje stilles ægtefællerne for så vidt angår deres formueforhold, som om de ikke var gift, og hver ægtefælle forvalter og råder selv over sine aktiver for egen regning.

2.5. Er eventuelle juridiske transaktioner foretaget af den ene ægtefælle også bindende for den anden?

Uanset hvilken formueordning, der er valgt, påhviler der ægtefællerne solidarisk hæftelse for dispositioner foretaget af den ene ægtefælle til brug for den fælles husholdning, i børnenes interesse eller for at dække familiens almindelige behov (hvis f.eks. den ene ægtefælle optager et lån i familiens interesse, hæfter den anden ægtefælle solidarisk). Dispositionens værdi må ikke overstige et niveau, der svarer til ægtefællernes levestandard.

2.6. Hvem hæfter for gæld, der er opstået i løbet af ægteskabet? Hvilke aktiver kan bruges af kreditorerne til at dække deres krav?

Uanset hvilken formueordning, der er valgt, hæfter en ægtefælle dog kun for de forpligtelser, som den anden part har pådraget sig, for så vidt den anden ægtefælle kan repræsentere eller forpligte ægtefællen ved sin handling.

Ved formuefællesskab er ægtefællerne fuldt ansvarlige over for tredjepart med deres særeje og fælleseje for følgende:

  • forpligtelser, som en af ægtefællerne har pådraget sig for at opfylde familiens behov
  • opfyldelse af solidariske forpligtelser, som en ægtefælle har påtaget sig
  • forpligtelser, hvor en ægtefælle har aftalt med tredjepart at være ansvarlig med både særeje og fælleseje (den anden ægtefælles samtykke kræves).

Med hensyn til øvrige forpligtelser er hver enkelt ægtefælle ansvarlig med sit særeje og halvdelen af fællesejet (dvs. sin del). En kreditor kan kræve deling af fællesejet, hvis det dokumenteres, at debitorægtefællens særeje ikke er tilstrækkeligt til at indfri forpligtelserne.